Hvornår skal jeg hjælpe?

Alkoholproblemer i familien er ikke en privat sag

Hvis et barn i din nærhed lider under alkoholproblemer i familien, skal du hjælpe. 

Her på siden giver vi et bud på signaler hos børn og forældre, som du kan være opmærksom på - hvis du er i tvivl, om du skal gribe ind. Nederst på siden finder du gode råd til, hvordan man taler med forældre, børn og myndigheder.

Et højt alkoholforbrug i hjemmet er en trussel for en tryg opvækst. Børn fra familier med alkoholproblemer har stor risiko for at udvikle fysiske, psykiske og sociale problemer.

Nogle børn reagerer indad, andre udad. Nogle bliver overtilpasningsdygtige. Derfor skal du både følge din intuition og være opmærksom på barnets signaler og forældrenes adfærd.

Myter om alkoholmisbrug

Der findes mange myter om alkoholmisbrug og afhængighed. For eksempel at mennesker med alkoholproblemer drikker hver dag, eller at de oftest kommer fra lave sociale lag. Dette er fordomme. Nogle drikker meget i perioder og slet ikke i andre. Desuden findes det i alle familier og samfundslag - og mange har både familie, arbejde, hus og bil.

Skal jeg gribe ind?

Det enkle svar er ja. Du kan ikke ændre barnets vilkår, men du kan være den stribe lys, der skaber et mælkebøttebarn. Et mælkebøttebarn er et barn, der trods en hård opvækst, skaber sig et godt liv. Ofte fordi en voksen har set og forstået barnet undervejs.

Hvis du har fået en indsigt, som du er nødt til at handle på, er du måske sådan en voksen, der kan gøre en forskel blot ved at være til stede i et barns liv.

Det er ok at være i tvivl

Hvis du ikke er tæt på barnet, vil du sikkert føle tvivl og berøringsangst. Men det er et misforstået hensyn ikke at handle på den viden, du har. Gør noget! Vis din interesse.

Du kan støtte barnet på mange måder

Der findes ingen nem løsning på forældrenes problemer, men du kan hjælpe et barn bare ved at være dig. Med opmærksomhed, nærvær og kontakt kan du sprede lys, løfte selvværd og skabe pauser i en barsk hverdag.

Der er ingen faste skabeloner for mælkebøttebørn. Det eneste, vi véd, er, at disse børn ofte har hentet ro og rollemodeller i andre familier end deres egen. Du kan komme meget langt med helt almindelig menneskelig kontakt. For eksempel en imødekommende kommentar eller invitation til at spise med. Lad barnet vide, at det er velkommen, og at du sætter pris på hans eller hendes selskab.

Hvis barnet taler om hverdagen derhjemme, kan du lytte opmærksomt og nysgerrig til barnets fortælling. Din opmærksomhed giver barnet den erfaring, at det godt kan forvente interesse fra andre.