Blå Kors Danmark er en nonprofitorganisation, der arbejder for at hjælpe børn, unge og voksne i udsatte livspositioner. Vi driver blandt andet botilbud, væresteder, terapitilbud, familienetværk og aktiviteter for børn og unge.

En stor del af vores børne- og familiearbejde handler om forebyggelse. Vi ved, at det gør en stor forskel at sætte ind tidligt, før problemerne vokser sig store. Derfor har vi specialiserede tilbud og sociale fællesskaber, hvor børn, unge og forældre kan få professionel hjælp og støtte.

Vores arbejde er kun muligt takket være den støtte, vi får fra blandt andet kommuner, fonde, stat, private bidrag og overskud fra vores genbrugsbutikker.

Dit bidrag gør en forskel

Økonomisk overskud er ikke et mål for Blå Kors. Alle vores midler går til arbejdet for at hjælpe udsatte børn, unge og voksne i Danmark. 

Vil du vide mere om, hvordan Blå Kors Danmark bruger pengene, kan du læse vores årsregnskab nedenfor:

Hjælp udsatte børn, unge og voksne i Danmark

Giv et bidrag og støt vores vigtige arbejde for at hjælpe mennesker, som har det svært - hvad enten det er hjemløse, mennesker med misbrug eller deres pårørende. Læs mere om vores arbejde.

kr.
Indtast valgfrit beløb
Type
Din mailadresse bruges til at sende dig en kvittering på din donation.
CPR nummeret bruges til at give skattefradrag.

Du kan læse mere om, hvordan Blå Kors Danmark behandler dine data i vores persondatapolitik

Etik i økonomien

Blå Kors Danmark har lavet et sæt etiske retningslinier, der sætter regler og rammer for, hvordan vi samler penge ind.

Reglerne skal sikre, at gaverne bruges mest effektivt for at fremme foreningens formål.

Vores indsamlingsetik er givernes garanti for, at det går ordentligt for sig, når man giver gaver til Blå Kors Danmark. De etiske retningslinier siger blandt andet:

  • Blå Kors Danmark indsamler ikke blandt børn og bruger ikke børn som indsamlere.
  • Blå Kors Danmark følger dansk lovgivning med hensyn til medarbejderes ansættelsesforhold og følger relevante overenskomster.
  • Sammen med en statsautoriseret revisor har vi lavet forretningsgange for alle indtægter og udgifter. Revisionsfirmaet sikrer, at vi disponerer på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
  • Bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere får dækket udgifterne til nødvendige rejser og ophold efter regning. Så vidt muligt benyttes billigste transportmulighed.

Hele det etiske regelsæt kan hentes som pdf her: Etiske regler
Læs mere om indsamlingsetik på: ISOBROs hjemmmeside

hvor kommer pengene fra
sådan bruger vi pengene