Stillingsopslag:
Vil du hjælpe udsatte mennesker, der har rod i økonomien?
Vi søger lige nu frivillige rådgivere med økonomiske kompetencer. Så hvis du er interesseret i økonomisk rådgivning og sagsbehandling, og hvis du er i gang med en uddannelse, der klæder dig teoretisk på indenfor dette område, så er du måske vores kommende rådgiver.
Udover at du få relevant erhvervserfaring på dit CV, får du også mulighed for at gøre en forskel for andre mennesker.
I arbejdet som frivillig rådgiver i projekt ‘Økonomisk rådgivning’ vil du komme til at yde en personlig økonomisk rådgivning til mennesker i udsatte livssituationer.
Der er afsat ca. en time til hver rådgivning, og vi indgår i længere forløb, når der er behov for det. Et typisk rådgivningsforløb kører over 2-3 gange.
Lige i øjeblikket søger vi frivillige rådgivere til:
- Herning - rådgivningen er placeret i Blå Kors Pensionat Herning, Møllegade 35, 7400 Herning
- Silkeborg - rådgivningen er placeret i Kirkernes Sociale Arbejde, Suensonsvej 1, 8600 Silkeborg
- Aars - rådgivningen er placeret i Barnets Blå Hus Vesthimmerland, Vølundsvej 10, 9600 Aars
- Taastrup - rådgivningen er placeret i Blå Kors Behandlingscenter Taastrup, Jernbane Allé 11A, 2630 Taastrup
Mødetidspunkter for rådgivning aftales og tilpasses individuelt mellem den frivillige og deltageren.
Arbejdsopgaver og forventninger
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Gennemgang af økonomi, herunder indtægtsposter, udgiftsposter og økonomisk adfærd
- Budgetlægning, introduktion til budgetlægning og konkret hjælp til at lægge og følge op på budget
- Rådgivning om mulige besparelsestiltag
- Kommunikation med bank og andre økonomiske rådgivere og aktører
- Indblik i og overblik over egen gæld; hvad har skabt den, hvordan er den sammensat?
- Rådgivning om og brobygning til aktører, som kan foretage finansiel rådgivning i forhold til fx gældssanering
Vi forventer, at du:
- Har lyst til at gøre en forskel for mennesker i udsatte livssituationer
- Kan kommunikere med mange forskellige typer mennesker
- Kan afsætte 4-8 timer om måneden
- Er studerende på en videregående uddannelse som socialrådgiver, økonomi, jura, revisor eller lignende
- Du kan binde dig minimum seks måneder og kan varetage længerevarende rådgivningsforløb
Dét får du ud af det
Vi tilbyder:
- Relevant erhvervserfaring, du kan bruge på dit CV
- Praktisk erfaring med økonomisk rådgivning og sagsbehandling
- En introduktion til dine opgaver som frivillig; herunder afstemning af forventninger, rammer og vilkår, hvilket skaber grobund for et godt og tillidsfuldt samarbejde
- Regelmæssig sparring, faglige oplæg, undervisning og supervision målrettet dine opgaver, så du får mulighed for at styrke din faglighed
- Mulighed for at få medindflydelse og bruge dine evner og kompetencer i dit frivillige engagement
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for mennesker i udsatte livssituationer
Ansøgning
Har du lyst til at være frivillig rådgiver, så send din ansøgning via nedenstående kontaktformular.
Har du spørgsmål til jobbet så kontakt frivilligkonsulent Karen Klemmed Hviid på tlf. 23 33 44 65 eller mail kkh@blaakors.dk.