Rudekuverter, gæld til forskellige kreditorer og svingende rentesatser. Det kan virke helt uoverskueligt at forsøge at få overblik over ens økonomi. Derfor har vi i samarbejde med Kirkernes Sociale Arbejde samlet fem gode råd til, hvad du kan gøre for at begynde at rette op på din økonomi.

1) Bryd tabuet

Dårlig økonomi påvirker næsten altid ens velbefindende negativt – psykisk og fysisk. Man kan ligefrem blive syg af det! Det kan også gøre det vanskeligt at fokusere på andre vigtige ting, som fx uddannelse og job m.v. Det værste du kan gøre, er at lade stå til. Det gør kun ondt værre. Tal eventuelt med en, du har tillid til om dit problem. Det letter, og måske kan personen også hjælpe dig med selv at komme i gang med at finde overblikket gennem nedenstående trin.

2) Få overblik

Start med at skabe overblik over din økonomi.
Lav en liste over din gæld, og hvad der skal betales hver måned. Gælden kan du sikkert finde omfanget af i rykkerbreve fra kreditorer. Husk også at tjekke e-boks.

På nedenstående sider kan du måske også finde gældsposter og beløb du skylder:

  • Borger.dk
  • RKI 
  • SKAT
  • Gæld til Skat (Gældsstyrelsen) kan desværre ikke aflæses direkte i Årsopgørelsen. Her må du ringe på telefon 7015 7304
  • Gæld  til banker og finansieringsselskaber på www.kreditstatus.dk
  • Gæld til kommunen – på borger.dk under Økonomi

3) Lav et budget

Et budget er en oversigt over alle dine faste udgifter og indtægter. Budget Skabelon er et skema, hvor du sætter udgifter og indtægter ind fordelt over 12 måneder. Kontoudtoget fra banken kan her være en stor hjælp. Husk at være realistisk ved vurdering af dine udgifter og indtægter. Afsæt gerne et beløb til uforudsete udgifter.

Alle faste betalinger bør tilmeldes betalingsservice. Budgettet bør kontrolleres mindst én gang om måneden særligt den første tid. Vi kan anbefale, at du laver en budgetkonto. Fordelen ved budgetkonto er, at der automatisk hver måned bliver overført et fast beløb til betaling af dine faste udgifter. Du kan også finde hjælp på www.raadtilpenge.dk.

Ud over et budgetskema med de faste udgifter, kan det være en god idé at finde ud af, hvad du bruger dine øvrige penge til. Det giver dig mulighed for at se, hvor der er penge at spare. Du kan enten gemme dine boner og lave et regnskab hver uge, eller bruge apps som fx lommebudgettet eller MobilePay. NB: Snyd ikke dig selv, ved ikke at tage alt med i budgettet!

4) Prioritér

Nu har du oversigt over gæld, udgifter og indtægter. Så skal du prioritere, hvis ikke der er penge til det hele.

Det vigtigste er faste udgifter som:

  • Tag over hovedet
  • Mad på bordet
  • Måske transportudgifter til arbejde

Du skal derfor altid først betale dine boligudgifter (husleje, el, vand og varme) og afsætte et minimumsbeløb til mad m.v. (= dit rådighedsbeløb). Er det svært at få rådighedsbeløbet til at strække over hele måneden, så del det op på ugebasis.

Når der er afsat penge til disse udgifter, bør du som udgangspunkt prioritere gæld til det offentlige frem for private kreditorer. Dette bl.a. fordi Skat i nogle tilfælde har mulighed for at trække en del af din indkomst, før du får den udbetalt.

Hvis ikke der er penge til alle kreditorer, kan du kontakte dem og bede om henstand, afdragsnedsættelse og/eller eventuelt rentestop. Hvis du har tilbudt dine kreditorer det, du har råd til ifølge dit budget, og de ikke vil acceptere tilbuddet, må du erkende, at det ikke er muligt at lave en aftale. Du må derfor stoppe betalingerne indtil bedre tider, uanset hvad de siger eller skriver til dig. Bliver du eventuelt indkaldt til Fogedretten, skal du dog altid møde op, men du skal ikke acceptere en afdragsordning, som du ikke har råd til, når både dine faste udgifter og dit rådighedsbeløb er på et minimum.

5) Hold fast

Det er naturligvis en selvfølge, at du ikke optager nye lån. Det hjælper ikke at optage lån for at betale af på andre!

Vi udfører økonomisk rådgivning på baggrund af kvalitetsmodellen for vederlagsfri og frivillig økonomi- og gældsrådgivning udarbejdet af Den Nationale Vidensfunktion.