Velkommen til Nordjyllandslejren
Tid: Lørdag d. 5. juli til torsdag d. 10. juli 2025
Sted: Onsild Idrætsefterskole, Præstemarken 7, 9500 Hobro
Lejrchef: Helle Kærvang Lindved og Mattias Høj Nielsen
Aldersgruppe: 7-12 år
Antal deltagere: 40 børn
Mulighed for opsamling til lejren: Vi henter deltagerne på Hobro Station
Pris: 1.100 kroner
Beskrivelse af lejren
Velkommen til årets Nordjyllandslejr! Vi glæder os alle total meget til en uge sammen med dig. Vi skal have lækker mad, høre dejlig musik, fråde slik i lange baner, sidde i latter-kramper og på den fedeste udflugt til Djurs sommerland. Det bliver aldeles fremragende.
Det hele kommer til at foregå på Onsild Efterskole, som ligger ved afkørsel 36 på motorvejen mellem Randers og Aalborg. Her vil vi have kanon gode faciliteter og masser af plads.
Der vil på lejren stå 25 friske og glade ledere klar, til at have en fantastisk lejr sammen med lige netop dig.
Vi glæder os så meget til at se dig.