Gode oplevelser og fællesskab for udsatte børn og unge

Stjernestunder drives af Blå Kors Danmark og er et gratis tilbud til børn og unge mellem 7 og 18 år, der af forskellige grunde har brug for et pusterum fra en svær hverdag.

I Stjernestunder oplever børnene at være en del af et fællesskab med andre børn og frivillige voksne. 

Gennem gode oplevelser som fx udflugter og andre sociale aktiviteter skal børnene opleve at blive set og anerkendt. Aktiviteterne planlægges og afvikles af et frivilligt lederteam og kan være alt fra en fisketur eller snobrødsbagning til en udflugt til en forlystelsespark eller seværdighed i området.

Vi tror og håber på, at Stjernestunder kan være med til at give børnene øget selvværd, livsmod og håb for fremtiden.

Her finder du Blå Kors Stjernestunder:

Lige nu har vi tilbud om Stjernestunder i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Herning. Du kan klikke dig ind på de enkelte tilbud og læs mere om, hvornår vi næste gang mødes, og hvordan du tilmelder dig.

Vidste du at...

Blå Kors også arrangerer lejre for børn og unge i sommer- og juleferien?

Læs mere om ferielejre
sommerlejr

Tak til jer, som støtter Stjernestunder

I Blå Kors Stjernestunder er det helt afgørende, at vi får opbakning fra fonde, virksomheder og andre, der har lyst til at støtte vores arbejde med at skabe fællesskab og frirum for børn og unge.

Vi er i 2024 blandt andet støttet af Jascha Fonden, Hempel Fonden, Vissing Fonden, Ole Kirk’s Fond og Østifterne. 

Stor tak til alle for støtten - uden jer, ingen Stjernestunder. 

det obelske familiefond
kvadrat jascha.png
hempel
logoVissing Fonden JPG.jpg
østifterne

Støt Blå Kors Stjernestunder og giv børn og unge gode oplevelser

Økonomisk støtte er helt afgørende for, at Blå Kors Stjernestunder kan arrangere aktiviteter for børn og unge. Hør i videoen, hvilken forskel du som fx virksomhed eller fond kan være med til at gøre.

Hør præst Anders Kobbersmed fortælle om, hvorfor Christianskirken i Aarhus har valgt at bakke om Blå Kors Stjernestunder, så børn og unge kan få gode oplevelser lokalt.

Har du spørgsmål omkring Blå Kors Stjernestunder?

Så kontakt vores projektleder Lise og hør mere om mulighederne for fx at opstarte Stjernestunder der, hvor du bor, eller støtte Stjernestunder.

Lise Søndergård Thomsen

Projektleder for Stjernestunder

Tlf. 61 24 72 67

Send e-mail
lise søndergård thomsen