Hjælp til unge hjemløse med aktivt misbrug? Ring til os i dag på 98 58 46 00
Blå Kors Bølgegården rummer 12 fleksible pladser på §107 og §110. Fælles for alle borgere på Bølgegården er, at de er i aldersgruppen 18-35 år og har forskellige sociale og/eller psykiske/psykiatriske vanskeligheder.
- Vi tilbyder både §107- og §110-ophold.
- Vi yder en specialiseret, individuel tilrettelagt indsats, der sigter hen imod egen bolig og
et liv uden alkohol og stoffer. - Vi har et stærkt, tværfagligt team af socialrådgivere, pædagoger og SOSU-assistenter,
der i samarbejde med myndighed og jobcenter, støtter den unge i beskæftigelse, boligsøgning, brobygning til psykiatri eller egen læge, økonomisk overblik osv.
Ophold på §107:
Borgere i aldersgruppen 18-35 år, som på grund af misbrug og eventuelt anden funktionsnedsættelse eller psykisk sårbarhed, har behov for døgndækket socialpædagogisk indsats i en intensiveret, struktureret og tværfaglig indsatsramme. Borgerne har ofte et alkohol og/eller rusmiddelforbrug, som de har et ønske om at afslutte, og som de ønsker særlig socialpædagogisk støtte og hjælp til.
De unge kan have psykiatriske problemstillinger eller problemer med livsmestring generelt, eksempelvis på grund af kognitive- og indlæringsmæssige vanskeligheder og tilknytnings-, personligheds- og identitetsforstyrrelser. Der er tale om unge, der kan profitere af en fast, tydelig og rutinepræget struktur og ramme, og som selv udtrykker et ønske om et liv i rusfrihed.
Overordnet formål med indsatsen:
- Hjælp til rusfrihed
- Borgeren gør brug af mestringsstrategier til opnåelse og fastholdelse af en tilværelse uden afhængighed og afhængighedsadfærd.
- at borgeren styrker sit netværk og er i en resocialiseringsproces i forhold til at være selvforsørgende og misbrugsfri.
- At øge den pågældendes indsigt i dennes afhængighedsadfærd gennem terapeutiske samtaler.
- At fastholde den unge i behandling og/eller at motivere den unge til at søge eventuel fortsat rådgivning/behandling efter udskrivning.
- At borgeren oplever en god, realistisk og meningsfuld overgang fra det socialpædagogiske tilbud til en selvstændig tilværelse.
- At understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde egne ressourcer eller fremme øget selvstændighed mod selvstændig tilværelse i egen bolig
- At den unge oplever forbedrede sociale og personlige færdigheder
- At medvirke til at øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse og beskæftigelse, og samfundslivet generelt
- At opnå indsigt i barrierer og ressourcer, som har betydning for at leve netop det gode liv som den enkelte definerer og drømmer om.
Ophold på §110:
Målgruppen indskrevet på §110 er kendetegnet ved at være reelt hjemløse eller funktionelt hjemløse, hvilket er baggrunden for optagelse på tilbuddet. Hjemløsheden er stort set altid afstedkommet af sociale, psykiatriske, psykiske og/eller misbrugsrelaterede problematikker. Som indskrevet på §110 på Bølgegården kan man have et forbrug af alkohol og/eller andre rusmidler. Men det forventes at man har et ønske om at opnå rusfrihed og samarbejder herom, idet hjemløseproblematikken ofte er dybt sammenhængende med rusmiddelproblematikken. Målet med opholdet er ikke i sig selv, at man opnår rusfrihed. Men arbejdet med rusmiddelproblematikken, kan sammen med udredningsarbejdet, Housing First-indsatsen og den øvrige socialpædagogiske indsats, være stærkt medvirkende til at målet om egen bolig kan opnås.
Målet med indsatsen er således, at borgeren kommer ud i egen bolig, evt. med støtte.
Takster for ophold på Blå Kors Bølgegården:
§107: kr. 2.870,-/døgn
§110 incl. kost: kr. 2.296,-/døgn
§85a: kr. 454,-/time
Læs mere om vores øvrige døgn- og dagtilbud
Bølgegården er en del af Blå Kors Bølgebryderne, som har forskellige afdelinger målrettet unge.
Bølgebo
Målgruppen er unge mellem 14-22 år, der alle er diagnosticeret eller er i udredning for ADHD, har tilknytningsforstyrrelse eller oplevet omsorgssvigt og ligeledes har et forbrug af stoffer og/eller alkohol.

Ungehuset
Ungehuset er et rusfrit døgntilbud med 12 pladser til aldersgruppen 18-35 år.

Bølgegården
Bølgegården er et døgntilbud med 12 pladser til aldersgruppen 18-35 år, som er hjemløse og har et aktivt forbrug af alkohol eller stoffer.

Kontakt Blå Kors Bølgegården
Bølgegården
Norupvej 1
9550 Mariager
Tlf.: 98 58 46 00
Ditte Falk Marino
Teamleder
dfm@blaakors.dk
