Klagevejledning - økonomisk rådgivning i Blå Kors 

Sådan klager du

Er du utilfreds med den rådgivning, du har modtaget i vores økonomiske rådgivning, kan du indsende en klage via mail eller med posten. Her kan du læse, hvordan du klager.

Hvem kan klage?

Alle, som har været i kontakt med Blå Kors Danmarks økonomiske rådgivning kan indsende en klage.

Vi opfordrer til, at du med det samme fortæller os, hvis du har en dårlig oplevelse med vores rådgivning. Så kan vi reagere hurtigt, og du kan få glæde af rådgivningen fremadrettet.

Hvad kan jeg klage over?

Du kan fx klage over:

  • Mangelfuld økonomisk rådgivning.
  • Frivilliges adfærd, det vil sige den måde, som frivillige opfører sig på.
  • Konkrete oplevelser med en eller flere rådgivningssamtaler, der ikke har levet op til det, vi stiller i udsigt på vores hjemmeside.

Hvad kan jeg ikke klage over?

Du kan ikke klage over praktiske forhold som lokation, forplejning eller vente- og åbningstider. 

Sådan sender du en klage

Klagen skal være skriftlig og kan sendes via mail eller med posten. Du kan gøre brug af klageformularen, som du finder nederst på siden. Vi anbefaler, at du tager udgangspunkt i denne formular, så vi får de oplysninger, vi skal bruge til at behandle din klage.

Hvis du gerne vil have svar på din henvendelse, skal du angive dine kontaktinformationer. Men det er naturligvis frivilligt.

Du sender din klage til:

Projektleder for økonomisk rådgivning i Blå Kors, Karen Klemmed Hviid.

Mailkkh@blaakors.dk

Postadresse: Blå Kors Danmark, Økonomisk rådgivning, Suensonsvej 1, 8600 Silkeborg.

 

Q&A: Spørgsmål og svar om økonomisk rådigivning

Når vi har læst din mail, får du en kvittering på mail, hvis du har opgivet din mailadresse. Vi bestræber os på at svare på din klage inden for 4 uger fra modtagelsen (8 uger i sommerferien). Svaret vil indeholde oplysninger om den videre behandling af din klage. Hvis du sender din klage fra en anonym mailadresse eller med posten uden afsender, er du anonym. Hvis du opgiver dit navn, eller hvis det fremgår af din mailadresse, er du ikke anonym. Vi behandler selvfølgelig din klage fortroligt.

Hvis du indsender en klage, og vælger ikke at være anonym, vil vi opbevare dine personlige oplysninger i op til 5 år efter, at klagen er færdigbehandlet. Herefter vil dine oplysninger vil blive slettet. Du kan læse mere om Blå Kors persondatapolitik her.

Når du indsender en klage, laver vi en grundig undersøgelse af, hvad der er sket under behandlingen af din sag. Hvis det er nødvendigt for vores undersøgelse, vil vi drøfte din sag med den eller de frivillige, du har været i kontakt med under din rådgivning. Vi involverer kun frivillige, hvis det er nødvendigt. Vi anbefaler, at du tager udgangspunkt i nedenstående formular, når du skriver din klage, så vi får de oplysninger, vi skal bruge til at behandle klagen. Formular • Navn • Kontaktoplysninger • Rådgivningstilbud, som klagen omhandler • Hvornår modtog du den rådgivning, du ønsker at klage over? • Hvad ønsker du at klage over? • Hvad kunne du have ønsket dig i stedet? • Hvad forventer du af os nu? OBS: Hvis du ønsker, at vi skal kunne give feedback til den pågældende rådgiver, skal du angive så præcise oplysninger som muligt.

Du har mulighed for at skrive til os på kkh@blaakors.dk - vi er altid interesserede i at høre din mening og på den måde få input til at forbedre vores arbejde.

Vi udfører økonomisk rådgivning på baggrund af kvalitetsmodellen for vederlagsfri og frivillig økonomi- og gældsrådgivning udarbejdet af Den Nationale Vidensfunktion.