Siden Familienetværket i Aabenraa åbnede for to år siden, har Henriette været frivillig i køkkenet. Hendes egen opvækst er grunden til, at hun har valgt at bruge sine kræfter på et sted, der hjælper mennesker i udsatte livssituationer.
”Jeg får lige så meget, som jeg giver, hvis ikke mere.”
Sådan fortæller Henriette om sit frivilligjob i Familienetværket Aabenraa, hvor hun køber ind og laver mad hver 14. dag, når udsatte familier og enlige samles til aktiviteter og fælles spisning.
Familienetværket er et sted at mødes, et sted at have nogen at snakke med, få nye venner og måske en anden vinkel at se tilværelsen fra.
Som frivillig kommer Henriette tæt på brugerne. De hjælper gerne til i køkkenet og tager del i opvasken eller andre praktiske opgaver, fortæller hun. Det skaber et fortroligt rum, som Henriette sætter stor pris på.
”De (brugerne af Familienetværket, red.) bruger os til samtaler, både de svære samtaler og de glade. Når der sker noget stort som at skulle være sammen med sin datter i weekenden. Det kan være kæmpestort for nogle af dem, der kommer her. Det deler vi med hinanden,” siger hun.
Det er netop samtalerne og fortroligheden, som betyder noget særligt for Henriette.
Det bedste ved at være frivillig er de mennesker, der er her. Det er den tillid, de giver en. At mærke at man bliver budt ind i folks liv. Det er et privilegie. Især når der er tale om nogen, der har oplevet svigt.
En svær opvækst
Det er ikke tilfældigt, at 51-årige Henriette er blevet frivillig et sted, som hjælper udsatte familier og enlige. Hun ser selv tilbage på en opvækst, hun betegner som ’kaotisk’ med en psykisk syg og voldelig mor, som i perioder kæmpede med et alkoholmisbrug. Kærester til moren kom og gik. En havde også et alkoholmisbrug, og flere var voldelige over for moren.
”Min mor kunne ikke passe et arbejde, og hun kunne heller ikke passe mig. Når det ikke gik godt med hende, gik det ud over mig. Det var et svært liv med min mor. Havde det været i dag, havde jeg ikke boet hos min mor. Så var jeg blevet fjernet,” fortæller Henriette, som tilbragte weekender og ferier i en aflastningsfamilie.
Kommunen var opmærksom på situationen i hjemmet, og Henriette fik også andre former for hjælp og støtte. Hun kom blandt andet hos en dame 2-3 timer efter skole for at lave lektier.
”Min mor vidste godt, at hun aldrig havde klaret det uden den hjælp, så hun var åben over for det. Jeg ved, hvor mange hænder der skulle til for, at jeg endte så godt. Derfor har min opvækst påvirket, at jeg arbejder som frivillig i Familienetværket,” siger Henriette og understreger:
”Jeg ved, at min mor gjorde sit bedste, men hun var meget syg.”
En mørk periode
I sit voksenliv har hun også oplevet bump på vejen.
Efter sin skoletid fik hun en læreplads som smørrebrødsjomfru. Et erhverv, hun kom til at holde meget af, og som hun har arbejdet med i hele sin karriere. Men for 5-6 år siden blev Henriette syg. Kroppen var slidt ned. Hun levede med smerter, og til sidst fik hun en førtidspension.
”Efter jeg fik min pension, gik jeg ind i en meget mørk periode af mit liv, fordi jeg mistede hele mit eksistensgrundlag. Jeg mistede mine kolleger og hele mit fællesskab, for jeg havde ikke kræfter til at passe mit vennenetværk. Jeg græd i otte måneder,” erindrer hun.
Vil give noget tilbage
I dag drømmer hun om at få et fleksjob, og frivilligjobbet er et skridt i den rigtige retning.
”Jeg bruger det (frivilligjobbet, red.) til at komme ud blandt mennesker igen og finde ud af, hvad min krop vil være med til. Og samtidig opfylde drømmen om at pay it forward. Betale min regning, hvis man kan sige det sådan, for alt det, jeg har været velsignet med,” siger Henriette med henvisning til de mange hænder, der hjalp hende i barndommen.
Smerter i kroppen lever hun stadig med. Hun mærker dem særligt efter en hel dag i køkkenet i Familienetværket.
”Jeg er meget smerteramt, når jeg går hjem herfra. Det tager mig lang tid at komme oven på igen. Så jeg går til kiropraktor. Men det giver mig så meget at komme her, at det er det hele værd. Nogle af brugerne kalder os for deres anden familie. Det er også min familie,” slutter hun.
April 2025
Familienetværket
