Familienetværket er et tilbud om socialt samvær og gratis aktiviteter for familier i udsatte livssituationer, som har brug for et frirum i hverdagen. Familienetværkene drives af Blå Kors Danmark i partnerskab mellem Blå Kors Danmark og lokale kirker. 

Familienetværket er et sted at mødes, et sted at have nogen at snakke med, få nye venner og måske en frisk vinkel at se tilværelsen fra.

Fordi håb og fællesskab forandrer liv

Familienetværket tilbyder 

  • Fællesskab og hygge
  • Netværk
  • Fællesspisning
  • Aktiviteter for børn/unge/voksne
  • Diverse rådgivning

Find dit nærmeste familienetværk

Bliv frivillig i Familienetværket

Familienetværket drives af en koordinerende projektleder med en frivilliggruppe.
Læs mere og tilmeld dig
familienetværket

Pusterum for familier

Familienetværket drives af frivillige og er et tilbud til familier, hvor f.eks. arbejdsløshed, sygdom, dødsfald, skilsmisse eller noget helt andet har gjort kraftigt indhug i de voksnes personlige ressourcer.

Selvom det kan være svært at forstå og løse andres problemer, hjælper det ofte på livsmodet at snakke om problemerne med andre.

Familienetværket er et pusterum midt i hverdagens mange krav og en mulighed for at være sammen med andre mennesker i lignende situationer. Ofte knyttes der bånd, der også rækker gennem hele ugen - ikke kun til de faste arrangementer. Det er med til at bryde isolation.

Udover diverse sjove og hyggelige aktiviteter - både for børn og voksne - er der også ofte særlige arrangementer med relevante temaer til brug i dagligdagen. Det kan være inspiration til hverdag og familieliv, børnenes skolegang, økonomi, relationer, helbred, velvære og sundhed.

I forlængelse af Familienetværket er der som regel også en andagt for dem, der ønsker det. 

Overvejer I at starte et familienetværk?

Kontakt os omkring muligt partnerskab

Familienetværk oprettes som partnerskaber mellem Blå Kors Danmark og lokale kirker. Hvis du vil vide mere om, hvad det indebærer, så kontakt en af vores familienetværkskonsulenter eller læs vores inspirationshæfte her.

Anne-Dorthe Moesgaard-Christensen

Familienetværkskonsulent

Tlf.: 27 28 55 59

Send mail
anne-dorthe

Valborg Hammer

Familienetværkskonsulent 

Tlf.: 29 42 53 27

 

Send mail
Valborg.jpg