Er du kræmmer? Og vil du gerne sælge varer på andet end kræmmer- og bagagerumsmarkeder, hvor vejret ikke altid er lige indbydende og velegnede til fremvisning af dine værdifulde varer?
Eller er du iværksætter, der gerne vil afprøve salget af dine produkter uden at skulle pantsætte hus eller andre værdier?
Eller har du været i gang med en stor oprydning i hjemmet og har fået ting i overskud, som du gerne vil af med?
Så er du kommet til det rette sted.
Hos Kræmmerhuset kan du nemlig sælge dine ting. Helt uden besvær. Og mens du selv holder fri.
Du slipper for at skulle køre land og rige rundt (i regn og slud) efter kræmmermarkeder. Og du undgår de lange snakke med kunder, der kun er ude for at ose.
Følg disse tre enkle trin. Og så er du i gang:
1. Dit salg begynder med at booke din stand
Du kan booke forskellige størrelser stande. Stande kun med hylder. Stande med hylder og bøjlestænger. Stande med gulvplads til møbler eller andre store ting. Vær opmærksom på, at Kræmmerhuset er til salg af brugte varer fremfor nye varer/partivarer.
2.
Når du har booket en stand og oprettet din egen profil på vores hjemmeside, får du adgang til vores bookingsystem, hvor du kan oprette prismærker til dine varer. Du kan både skrive en tekst og en pris. Når du kommer for at sætte dine varer op, udskriver du prismærkerne i butikken.
3.
Nu kan du begynde at indrette din stand med varer. Standleje foregår på ugebasis.
Tid til afslapning
Når dine varer er sat frem på din stand, kan du i ro og mag nyde, at alle de mange kunder, der dagligt besøger Kræmmerhuset, bliver betjent af et dygtigt og imødekommende personale. Via vores hjemmeside kan du få adgang til "mit kræmmerhus" hvor du time for time kan følge med i dit salg. Her kan du fx også forlænge din stand eller vælge at give rabat på dine varer.
Vi sælger dine varer med et smil og et højt serviceniveau, så dine og vores kunder kommer igen og igen og igen
Vi håber naturligvis, du får et forrygende salg. Og skulle det blive nødvendigt, er du altid velkommen til at kigge forbi og fylde ekstra varer på dine hylder eller måske bare nurse lidt om din stand...
Du kan låne tøjalamer eller wirealamer sammen med din stand til varer, der koster over 100 kr. Spørg ved kassen.
Nu er det tid til at nyde dit kontoudtog. Vi sætter nemlig løbende pengene fra salget ind på din konto. Dette sker hver anden uge. Vi modregner 15 % i kommission og de restende 85% indsætter vi på din bankkonto, som du oplyser ved indgåelse af lejemålet.
Du er naturligvis altid velkommen i Kræmmerhuset, hvor vi med glæde fortæller om kræmmer-konceptet og rådgiver dig personlig.
Vi glæder os til et godt og trygt samarbejde med alle jer, som gemmer lidt guld hjemme i skabene, på loftet eller i garagen.
Kræmmerhuset holder dig og dine lopper lune og trygge. Vi glæder os rigtig meget til vort kommende samarbejde!
Besøg os
Kræmmerhuset
Vejlevej 10
8700 Horsens
+45 6124 1446
info@detblaakraemmerhus.dk
1000 m2 indendørs loppemarked i samme bygning som Blå Kors Genbrugscenter Horsens. Masser af plads, god service og gratis parkeringspladser. Og du støtter udsatte børn og voksne, når du køber eller sælger dine ting hos os.