Bliv frivillig i Blå Kors Genbrug, Hadsten

Vi har en ældre men flot butik, som bliver godt besøgt af vores kunder. Det er vi glade for og stolte af. Det betyder samtidig, at vi gerne vil have flere hænder til at hjælpe os. Vi vil derfor gerne invitere dig med ind i vores fællesskab.  

Med et frivilligt arbejde i Blå Kors Genbrug er du med til hjælpe udsatte i Danmark. Vi hjælper børn, unge og voksne, hvis liv er påvirket af enten eget eller andres misbrug. Vi tror på, at der er muligheder for alle, og det ønsker vi at give videre i Blå Kors. Vil du også være med?

Det kan du lave ...

Som frivillig medarbejder kan du fx arbejde med:

  • Sortering og klargøring af de varer, som vi får doneret. Det kan være isenkram, møbler, bøger, elektronik, tøj mv.
  • Opsætning af varer og dekoration i butikken
  • Kasse- og kundebetjening
  • Og meget mere

Du kommer til at møde mange skønne kunder, sjove oplevelser, hygge og masser af grin. De fleste arbejder 4 timer om ugen i en fast vagt enten formiddag eller eftermiddag. Vi forsøger så vidt muligt at tilpasse efter dine ønsker. Du får 25% på egne køb - og der er altid kaffe på kanden.

Er du blevet nysgerrig? Kig ind i butikken eller skriv til os via nedenstående formular - så kontakter vi dig..
Vi glæder os til at høre fra dig!

Blå Kors Genbrug, Hadsten
Østergade 23
8370 Hadsten
Tlf:  2948 8640

Vi glæder os til at se dig i vores butik

Adresse:

Blå Kors Genbrug

Østergade 23

8370 Hadsten

Tlf: 29 48 86 40

hadsten@blaakorsgenbrug.dk

Åbningstider: 

  • mandag 10.00 - 17.00
  • tirsdag 10.00 - 17.00
  • onsdag 10.00 - 17.00
  • torsdag 10.00 - 17.00
  • fredag 10.00 - 17.00
  • Den 1. lørdag i hver måned 10.00 - 13.00

Hvis du vil have os til at afhente dine møbler, eller har du andre spørgsmål ring til 2948 8640