Den Blå Svale fungerer, fordi mange forskellige mennesker og firmaer støtter arbejdet. Her er nogle af de måder, du kan hjælpe på:
Giv et bidrag
Støt arbejdet med et beløb. Pengene vil fx gå til en udflugt eller et konkret indkøb til brugerne, som der ellers ikke er penge til i budgettet.
Værestedets kontonummer er: 7138 0001012872. Mærk ”Gave Svalen”.
Du kan også give en gave til Den Blå Svale via MobilePay til 243050. Skriv i kommentarfeltet: ”Gave Svalen”.
Ønskes fradrag for din gave, skal du kontakte os på mail svalen@blaakors.dk eller tlf. 61 24 14 65.
Giv varer
Ligger du inde med 13 meter medister efter firmafrokosten, et parti kringler, en bunke varmt tøj eller andet, som andre kan få gavn af? Så ring på 61 24 14 65, og hør, om vi kan bruge det.
Bliv frivillig
Vil du engagere dig personligt i de forskellige opgaver, så kom og få en snak med os om at blive frivillig.
Fradrag for gaver og bidrag til velgørende foreninger
Du kan få fradrag for gaver, bidrag og donationer til velgørende organisationer, foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund, som er godkendt af Skattestyrelsen.
- Du kan højst få fradrag for 19.000 kr. i 2025 (18.300 kr. i 2024).
- Du får automatisk dit fradrag, hvis du har givet foreningen dit cpr-nr.
- Du kan få fradrag for både små og store beløb.
- Fradragets værdi er ca. 26 %, så hvis du giver 100 kr., sparer du ca. 26 kr. i skat.
- Du får ikke fradrag for kontingenter og varekøb.
- Du får fradrag for alle beløb, hvis du giver gaver til forskning.
https://skat.dk/borger/fradrag/fradrag-for-gaver-og-bidrag-til-velgoerende-foreninger