Astrid Krags tale 1. februar 2020

Først og fremmest: Stort tillykke med de 125 år!

Hele 125 år. I udsatte menneskers tjeneste. Det kalder på en vis ydmyghed. Især fra mig, der har været socialminister i lidt over et halvt år.

I har nu i hele 125 år ydet en stor og vigtig indsats for socialt udsatte i Danmark.

I dag hylder vi jer med rette.

Men som Christian (Bjerre, generalsekretær) også var inde på i sin velkomst;

Det er jo sørgeligt, at der stadig er brug for jer i dagens Danmark.

Alt for mange socialt udsatte falder igennem hullerne i det sikkerhedsnet, som vores velfærdssamfund ellers skulle spænde ud under dem.

I dag vil jeg takke jer for jeres indsats for netop de mennesker.

Men jeg vil også benytte lejligheden til at reflektere over, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for dem.

 

Tak for indsatsen for mennesker i nød

Jeg har selv oplevet betydningen af jeres indsats på tæt hold.

Tilbage i juli besøgte jeg – som helt ny socialminister – Blå Kors Pensionat i Herning.

På pensionatet kan hjemløse med misbrug og psykosociale problemer bo i en periode.

Ud over en solid frokost – bølgepomfritter og hamburgerryg – fik jeg også livshistorierne fra tre stærke og ærlige mænd.

Alle tre har levet på gaden. Alle tre har misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet i bagagen.

På pensionatet fik de tre mænd hjælp og støtte til at komme ud af deres misbrug, få en stabil hverdag og nogle ordentlige måltider. Det sidste erfarede jeg jo selv på 1. hånd.

Det var tydeligt, hvad pensionatet havde betydet for de tre. Som en af dem – Zachary – forklarede det:

Folk her viser én den rette vej og støtter én til at tage de gode valg i livet.

I dag er Zachary kommet ud af sit hash-misbrug. Han bor i egen lejlighed og har fået job på et slagteri.

Hans historie viser, hvordan man med fællesskabets hjælp kan finde vej igennem livet igen.

Fællesskabets hjælp var her. Jeres hjælp.

Det var helt tydeligt, hvordan mødet med jer havde givet Zachary håbet og troen på livet – og sig selv – igen.

Det er det særlige, som organisationer og frivillige som jer kan;

I møder udsatte mennesker med et nærvær og en omsorg, som de måske ikke altid finder i det offentlige system.

Hos jer finder de relationer og fællesskaber, som er så vigtige for, at vi mennesker trives og udvikler os.

I og andre organisationer yder et helt afgørende bidrag til vores velfærdssamfund, som desværre ikke altid formår at hjælpe folk godt nok.

 

Hullerne i vores velfærdssamfund skal lappes

Det viser Zacharys historie jo også.

Vi er stadig for dårlige til at hjælpe udsatte mennesker. Alt for mange bliver tabt.

For Zachary og de to andre mænd på pensionatet var prisen høj:

For dem selv, for deres familier og for ofrene for deres kriminalitet. Og jo dermed også for vores samfund.

Den bedste hjælp til socialt udsatte er et stærkt velfærdssamfund.

Vi har taget over efter en borgerlig regering, der ikke har prioriteret velfærden.

Den nye regering vil omvendt sætte velfærden først.

Og vi vil sørge for, at pengene følger med.

Vi har allerede – med vores første økonomiaftaler og finansloven – givet et løft til velfærden.

Det giver kommunerne mulighed for at prioritere indsatsen for socialt udsatte.

Vi er også bevidste om, at penge ikke gør det alene. Der er brug for en grundlæggende ny tilgang til socialpolitikken.

Kort fortalt skal vi blive bedre til at:

  • sætte tidligt ind med den rette hjælp
  • og komme hele vejen rundt om det enkelte menneske.

Det er vores ansvar. Ikke det enkelte udsatte menneskes ansvar.

Det vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige lidt mere om i dag.

I er nemlig en utrolig vigtig medspiller, hvis vi skal lykkes med det.

 

Der er brug for en tidligere indsats

Som sagt skal vi blive bedre til at sætte tidligt ind med den rette hjælp.

Som socialminister har jeg talt med mange socialt udsatte. Fra Mændenes Hjem over Kofoeds Skole til jeres pensionat i Herning.

Noget, der går igen, er, at deres problemer ofte kan spores tilbage til barndommen.

Det var også tilfældet for de tre mænd, jeg mødte på pensionatet i Herning.

Zachary, som jeg nævnte før. Hans familie gik i total opløsning, da hans forældre blev skilt.

Hans søster blev anbragt.

Selv kom han som 13-årig på et skole- og behandlingshjem. På hjemmet kom han i ”dårligt selskab” og begyndte at ryge hash. Derfra blev det kun værre – uden nogen greb ind.

Udsatte børn må ikke glide under radaren som Zachary gjorde.

Det er en af de vigtigste opgaver at få vores velfærdssamfund til at løfte bedre.

Fællesskabet skal være der – også for børnene.

Jeg er glad for, at I i Blå Kors især i de senere år har haft fokus på at udvide hjælpen til børn og unge, der vokser op i socialt udsatte hjem – særligt hjem med alkohol- og stofmisbrug.

Vi ved, at mange børn lider under deres forældres misbrug. De kan føle skyld og ansvar for forældrenes problemer. Nogle i sådan en grad, at de tilsidesætter egne følelser og behov.

Samtidig ser vi, at forældrenes problemer ofte går i arv til børnene.

Det mønster må vores fællesskab gøre, hvad det kan for at bryde. Alle børn fortjener lige gode muligheder i livet.

Uanset opvækst.

Derfor er jeres forebyggende arbejde – lige fra Tuba til lejrture – så vigtig.

I har fokus på at hjælpe og støtte børnene. I lærer dem at passe på sig selv og opretholde gode relationer til deres forældre. Samtidig med at de har det sjovt og hygger sig med andre børn og voksne.

Det er en vidunderlig indsats, som jeg vil takke jer mange gange for.

 

Der er brug for en mere sammenhængende indsats

Som jeg sagde før, skal vi også blive bedre til at se hele vejen rundt om det enkelte menneske og se tingene i sammenhæng.

Alf for ofte kæmper socialt udsatte nemlig med flere problemer på én gang. Misbrug, psykiske problemer, hjemløshed, gæld, svære familierelationer.

Det gjaldt jo også for de tre mænd, som jeg talte med på pensionatet i Herning.

Den slags mennesker er vores system ikke altid gearet til at håndtere i dag. Faktisk virker det for ofte som det modsatte.

Psykiatrien kan ikke hjælpe, så længe misbruget ikke er behandlet. Men misbruget er stort set umuligt at komme fri af, så længe fx psykoserne raser.

Mange oplever at blive kastebolde i systemet.

Derfor er det en prioritet for regeringen at få skabt et samlet behandlingstilbud til mennesker, der både har et misbrug og en psykiske lidelse. Det bliver en af de første ting, vi tager fat på i vores 10-års plan for psykiatrien. 

Men det er også vigtigt, at vi fremadrettet har en bred vifte af tilbud, der kan favne de mange problemstillinger.

Så vi kommer hele vejen rundt om det enkelte menneske.

Det arbejder I allerede godt med i dag.

Jeres faglige grundlag bygger jo på, at behandlingen og rådgivningen altid skal tilpasses det enkelte menneske – og tage afsæt i alle aspekter af personens liv.

Det afspejler sig også i den brede vifte af tilbud, som I har i hele landet. Lige fra pensionater, hvor man kan bo og få behandling, til væresteder, hvor man kan få sig en snak og en kop kaffe.

Det er en vigtig prioritet for regeringen, at vi styrker og udvikler vores forskellige tilbud til socialt udsatte over de kommende år.

Jeg vil ikke bruge taletiden i dag på at opremse konkrete initiativer – jeg har vist brugt min del af taletiden – men blot sige jer tak for jeres væsentlige bidrag.

 

Tak for indsatsen

For der er god grund til at hylde jer i dag.

Jeres indsats er uvurderlig i et samfund, hvor vi desværre stadig ser, at de allersvageste falder igennem vores sociale sikkerhedsnet.

Når de falder igennem, står I klar. Med alt fra en kop kaffe til en seng.

På vegne af hele regeringen: Tusind tak for det.

Vi er fast besluttet på at gøre det bedre for de allersvageste i vores samfund.

Men vi må være ærlige og sige, at vi ikke kan gøre det alene. Vi vil nok til alle tider have brug for stærke organisationer og frivillige som jer.

Jeg håber, at I – mange år endnu – vil være med.

Igen: Tusind tak for indsatsen – og tillykke med dagen!