I sommerferien tilbragte 245 børn og unge en uge på en af Blå Kors Danmarks 10 ferielejre, der er fordelt rundt i landet. På ferielejrene får deltagerne et pusterum fra en svær hverdag og knytter venskaber med andre børn.
På græsplænen er der en våd presenning, og ved siden af ligger tomme plastikflasker henkastet. Fire børn løber hen over gårdspladsen med håndklæder og vådt hår. De har leget, grinet og øvet glidende jubelscener i ægte Cristiano Ronaldo-stil på den hjemmelavede glidebane lavet af en grøn presenning, sæbe og vand.
Vi er på Blåkilde Efterskole i Midtjylland, som for en stund er omdannet til en Blå Kors Ferielejr for udsatte børn i alderen syv til 13 år. 32 børn er tjekket ind til en uge, der skal give dem et frirum fra hverdagen. Her er de sammen med voksne, der er der frivilligt og andre børn, der også kæmper med noget i det daglige.
Aktiviteter for alle og enhver
Indenfor er der workshops, hvor børnene er fordelt i forskellige lokaler. I krea-rummet laver de trylle-eliksir, og i hallen spiller de badminton. På klatrevæggen kan man udfordre sin højdeskræk, og i musiklokalet skriver de sange.
”Se mine negle!” lyder det stolt fra en dreng. Han viser sine farverige nylakerede negle frem. Ved siden af ham får en pige lavet krøller i sit lange hår med et krøllejern. En anden pige får sprøjtet glimmer i håret med en spraydåse. Vi er i lokalet, der er døbt ”stillerum”. Her må man gerne snakke, men der skal være ro. Lyset er slukket, og gardinerne er trukket for. Kun lyskæder og udsmykningen af stjerner og måner lyser rummet op.
På gangen møder vi en dreng, som sidder i en sofa sammen med en af de frivillige voksne.
”I dag er det hele lige lidt træls, når man ikke kommer på samme workshop som sin bedste ven,” forklarer den frivillige.
Heldigvis er der plads til at trække sig tilbage og have en hyggestund med en voksen, når man har brug for det. Hvad enten det skyldes savnet til sin bedste ven eller noget andet.
Jeg har ADHD, og jeg får lidt mere ro af at være her.
”Uden lejren ville jeg ikke kende Villiam”
På en bænk på gårdspladsen møder vi 13-årige Villiam og Tessa. Villiam er på ferielejr for sjette gang, mens det er tredje gang for Tessa. Det er også tredje lejr, hvor de møder hinanden. Her har de knyttet et bånd, og et venskab er opstået. Ikke kun på lejren, men også i tiden mellem lejrene, hvor de holder kontakten via SnapChat.
”Det er nemt at få venner her,” siger Villiam og forklarer:
”Jeg stod i en kø, og så spurgte jeg bare ham, der stod bag mig, om, hvad han hedder. Og nu er vi bedste venner.”
Tessa synes også, at det er dejligt at være sammen med andre på Blå Kors’ ferielejr.
”Det bedste på ferielejren er at være sammen med vennerne. Hvis vi keder os, kan vi bare gå hen til vores venner,” siger hun.
”Hvis jeg ikke skulle på ferielejr, ville jeg bare være derhjemme,” fortæller Villiam.
”Ja, det ville være lidt kedeligt uden ferielejren. Så ville man heller ikke lære alle de her mennesker at kende. Så ville jeg ikke kende Villiam,” supplerer Tessa.
De sætter begge stor pris på at være på ferielejr og få et frirum fra hverdagen.
”Det betyder alverdens, at jeg kan komme på ferielejr. De sidste par uger har jeg snakket meget om det. Jeg har ADHD, og jeg får lidt mere ro af at være her,” lyder det fra Villiam.
Tessa bor på en gård med sin mor, papfar og tre søskende. Det var skolen, der foreslog hende at komme på ferielejr.
”De tænkte, at det kunne være en god idé, og jeg synes også, at det var en god idé. Jeg kommer lidt væk fra min normale boble,” siger hun.
Et tiltrængt frirum
En af de frivillige på lejren er Sidsel på 25 år. Til dagligt læser hun en kandidat i psykologi. Mens hun lakerer negle på otteårige Fatima, fortæller hun, hvorfor det er vigtigt, at der er lejre for de børn, der kommer på Blå Kors Ferielejre:
”Børnene får et frirum. De får et sted, hvor man kan få fletninger og glimmer i håret, lige så hysterisk man vil. Man må spise nuggets til frokost og drikke saftevand til aftenkaffen.”
”De får lov til at være børn og ikke tænke på det derhjemme. At der er nogen, der har styr på det hele for én. De skal ikke have styr på noget som helst selv. Det er måske ikke alle, der er vant til det. At der er nogen, der vil lytte og snakke, om det så er om natten, morgenen, eller hvornår det nu lige er,” siger hun.
Selvom det kun er tredje dag i lejren, kan Sidsel allerede se, at det gør en forskel for børnene at være på ferielejr:
”Jeg synes allerede, at man kan se, at børnene er blevet mere rolige. De opdager, at vi gerne vil dem. Vi er her frivilligt, fordi vi gerne vil være sammen med dem.”
”Det er et stort privilegie, at vi kan få lov til at være noget for dem. Især for nogen, der ikke har så mange, der er der for dem, eller ikke er så vant til, at der er nogen for dem,” slutter hun.
På Blå Kors’ 10 ferielejre rundt omkring i landet fik Villiam, Tessa og de 243 andre børn og unge knyttet venskaber for livet og gode relationer til frivillige voksne.
