Flere gange om ugen kommer Silvia Roed på værestedet Den Blå Mølle. Det er et fast holdepunkt for Silvia, og så er det stedet, der kan gøre en dårlig dag til en god dag.
Den gode stemning og fællesskabet er i højsædet på Den Blå Mølle i Kibæk. Her kommer folk, der har brug for socialt samvær og hjælp til at se nye muligheder i tilværelsen.
En af de faste brugere af værestedet er Silvia Roed fra Videbæk. I ni år er hun ugentligt kommet på Møllen, som det bliver kaldt i daglig tale.
”Jeg kan komme herned og være drønhamrende ked af det og føle, at hele verden er kaos, at alt ramler,” fortæller Silvia.
”Møllen kan gøre en dårlig dag til en god dag, fordi man har mulighed for at vende sin rygsæk. Min er tonstung, og nogle gange kan stenene komme til at rulle lidt forkert,” fortsætter hun.
Min lille pige så mig som en, der lå i sengen. Det var ikke rart. Det var hende, der fik mig til at vågne op.
Hård melding fra datter
For mere end otte år siden fik Silvia en depression, og hun var indlagt på psykiatrisk afdeling i fem uger.
”Der er flere grunde til, at jeg fik en depression. Men det begyndte, da jeg mistede min mor og farmor indenfor et halvt år. Min mor er hende, som fødte mig, og min farmor er hende, der lærte mig om livet. Jeg mistede to mødre indenfor kort tid,” siger Silvia.
Den enlige mor til fem udviklede også social angst, og en tur i supermarkedet virkede så uoverskuelig, at hun trak tiden, til køleskabet vitterligt var tomt.
Inden Silvia blev indlagt, kunne hun godt mærke, at hun ikke havde det godt. Men det var først, da hendes dengang seksårige pige under et spil Uno sagde til Silvias bror, at de spillede meget Uno, når mor ikke lå i sengen.
”Min lille pige så mig som en, der lå i sengen. Det var ikke rart. Det var hende, der fik mig til at vågne op,” lyder det fra Silvia.
Indhold i hverdagen
Silvia får julelys i øjnene, når hun taler om sine børn, og det er en stor sorg, at hun i en længere periode var en uvoksen voksen, som hun kalder det.
”Jeg er meget mor. Jeg elsker min rolle som mor. Jeg har ikke altid været den nærværende mor, fordi jeg har været syg. Men jeg elsker at være mor,” siger Silvia.
Derfor var hun også fast besluttet på at komme stærkere ud på den anden side, og her har Den Blå Mølle været en stor hjælp.
”I begyndelsen gav det mig indhold i livet, og jeg kunne komme op hver morgen,” fortæller Silvia, der er førtidspensionist pga. spastisk lammelse i benene.
”Der er ikke noget federe, end når jeg kommer hjem, og mine børn spørger, hvad jeg har lavet i dag, så kan jeg fortælle, at jeg har gjort det og det. Førhen kunne jeg kun fortælle, hvilket afsnit jeg var kommet til i Det Lille Hus på Prærien,” siger hun.
Genvundet friheden
For Silvia er der særligt én person, der har gjort en mærkbar forskel for hende.
”Ejnar, han er min bedste ven,” flyver det ud af Silvia, når samtalen drejer sig over på Ejnar, der er en af de ansatte på værestedet.
”Han er en god støtte. Og det er guld værd, når man flagrer lidt som jeg. Jeg har ikke været vant til faste holdepunkter i mit liv, men det giver han og Yvonne (leder af værestedet, red.) mig virkelig.”
Det er også Ejnar, der har overbevist og hjulpet Silvia med at få en rollator.
”Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke har googlet meget om mit handicap, for jeg vil ikke påduttes nogle begrænsninger, jeg ikke selv har opdaget. Men i mange år har jeg ikke kunnet komme fra a til b uden støtte fra andre. Det går ud over selvtilliden,” siger Silvia og påpeger, at selv da hun havde fået rollatoren, skulle hun tage tilløb til at bruge den.
”I dag vil jeg ikke undvære den. Jeg har genvundet min frihed. Nu kan jeg erobre verden. Jeg kan det hele,” lyder det fra en meget begejstret Silvia.
Græsslåning er som terapi
Den Blå Mølle har hjulpet Silvia godt videre, og i dag er hun både bruger og frivillig på værestedet. Om mandagen slår hun græs, og om torsdagen spiller hun spil med de andre brugere.
”At slå græs er for mig som terapi. Man kan se, hvor langt man kommer, og så er det bare at køre rundt på maskinen med fed musik i ørerne. Det er total fedt,” fortæller Silvia, der altid har haft et stort omsorgsgen, og som drømmer om at arbejde med mennesker en dag.
”Når vi spiller spil, oplever jeg, at det er der, jeg kan gøre en forskel. Her er der mulighed for en god sludder,” fortsætter hun.
Den 48-årige mor til fem er blevet bedre til at passe på sig selv end tidligere, og hun deler gerne ud af sin svære tid, hvis det kan hjælpe andre.
”Vi kan alle have dårlige dage. Jeg er bare blevet bedre til at tage Silvia-tid, når det sker. En Pippi-dag, som jeg kalder det. Eller også tager jeg herned på Møllen, og så får jeg god hjælp,” siger Silvia og fortsætter:
”Den Blå Mølle vil altid være et fast holdepunkt for mig.”
Februar 2025
Blå Kors' væresteder
På Blå Kors' væresteder er alle mennesker velkommen, hvad end man er ensom, hjemløs eller kæmper med udfordringer som misbrug, psykisk sygdom eller sociale problemer.
