Kammeratskabet blomstrer i Blå Kors

I Blå Kors-genbrugsbutikken i Herning har de frivillig hver dag travlt med at sortere, udstille og sælge alverdens genbrugsgoder. Men der er altid masser af tid til grin, snak og kærlige drillerier.

- Vi ler og griner rigtig meget sammen - det betyder så meget, siger 72-årige Peter Køhn med et smil.

Han er frivillig i Blå Kors Genbrug, hvor man typisk finder ham i elektronikafdelingen, hvor han tester alle elektriske apparater og dimser, der bliver indleveret i butikken. Og så er han en ud af fire butiksledere. Han blev frivillig i Blå Kors, efter han gik på pension som handelsskolelærer.

- De første 14 dage gik fint, det var jo bare ferie. Så gik der panik i mig, for der var ikke længere brug for min faglighed. Det satte sig hårdt i mig, fortæller Peter Køhn, som siden har fundet både mening og fællesskab i arbejdet med at støtte Blå Kors’ sociale formål 

- Jeg lægger en stor ære i det, vi laver - at vi skaffer penge til folk, der har det svært - det er det ophøjede mål. Når jeg går hjem herfra, har jeg det rigtig godt med mig selv, da jeg bidrager med noget, der gavner vores samfund, siger Peter Køhn.

Vil gøre en forskel

Den holdning deler han med kollegaen Tommy Nielsen, der efter mange år som langturschauffør manglede noget meningsfuldt at give sig til i hverdagen.

- Jeg ville gerne gøre en forskel for de udsatte børn. Efter et langt arbejdsliv kan hverdagen godt føles lang, og der skal ske noget, så jeg glæder mig altid til at komme herned, siger 75-årige Tommy Nielsen med et smil og påpeger, at han faktisk kommer forbi butikken hver dag.

Som frivillige må man nemlig selv om, hvor mange timer, man vil tilbyde sin hjælp, uddyber Peter Køhn. 

- Det er en balancegang - du er selvfølgelig forpligtet til dine vagter, men du er ikke forpligtet til mere, end du kan og har lyst til, siger han, mens han sidder i de frivilliges kaffestue, der er placeret lige bag disken.

Et godt kammeratskab

På opslagstavlen i kaffestuen hænger et broderi, formentlig engang doneret til genbrugsbutikken, med teksten »Godtfolk kommer ikke for tit«.

Men når de så kommer, ja, så holder de også ved. En af dem er 70-årige Jette Christensen, der har været frivillig i Blå Kors Genbrug i 15 år.

Hun blev frivillig, da hun som førtidspensionist gerne ville give en hånd med et sted - og et arbejde i genbrugsbutikken et par timer om ugen kunne hun holde til. Man kan i dag møde hende i lampe- og ting og sager-afdelingerne, hvor hun sorterer alt det, der kommer ind, og sætter det pænt på plads samt laver udstillinger.

- Her er så hyggeligt, og vi har et godt kammeratskab, siger Jette Christensen om sit arbejde som frivillig.

Kammeratskabet finder man også uden for butikken, for de frivillige planlægger sociale arrangementer som udflugter og fællesspisning flere gange om året, hvilket styrker sammenholdet og giver dem mulighed for at møde frivillige fra andre afdelinger. 

- Det skaber en sammenhængskraft, tilføjer Peter Køhn.

De frivillige løfter hinanden

Udover det stærke fællesskab er der også masser af humor blandt de frivillige, hvilket er med til at gøre hverdagen ekstra hyggelig. Jette Christensen er ikke bleg for at grine af de kærlige drillerier, der opstår mellem kollegaerne - også denne dag i kaffestuen.

- Vores samvær er så godt, og så driller og mobber vi hinanden lidt, siger 75-årige Tommy Nielsen og kigger smilende på sin kollega.

- Det er kærlig mobning, ler Jette Christensen.

Netop den gode stemning fylder rigtig meget blandt de frivillige, og man får altid et smil på læben, når man møder ind, mener de alle tre.

 - Hvis man er lidt trist fra morgenstunden, så stiger humøret igen, siger Tommy Nielsen.

-  Så kan vi løfte hinanden, og der er ikke nogen, der ser skævt til en, smiler Jette Christensen.