Tilmelding til fælles event for Ferielejre og Stjernestunder 6. oktober 2024

Blå Kors Ferielejre og Stjernestunder går sammen om at holde en fælles dag, som er for alle jer børn og unge, der er med på Ferielejre eller kommer i Stjernestunder.

Vi samles søndag den 6. oktober til en dag med leg, hygge og fede oplevelser fordelt på to lokationer alt efter, hvor i landet du bor. Du kan vælge mellem Ballerup og Hammel v. Aarhus. 

Det er gratis at deltage i vores fælles event. Vi sørger for mad hele dagen og bus frem og tilbage med opsamlingssteder. Tilmeldingsfrist er d. 15. september.

Vi har nu lukket for tilmeldinger til fælles event 2024

Har du spørgsmål omkring dagen, kan du kontakte Sandra Trampedach Junget på stj@blaakors.dk eller Lise Søndergård Thomsen på lst@blaakors.dk

Vælg mellem to events

I tilmeldingsskemaet længere nede på siden skal du vælge, hvilket af de to events, du vil deltage i, og om du ønsker transport.

#1 Ballerup Gokart Center (Fyn og Sjælland)

Eventet i Ballerup Gokart Center er tiltænkt deltagere, som bor på Fyn eller Sjælland. 

Kort om dagen: Turen går til Ballerup Gokart Center, som ligger 30 minutters kørsel fra København. Her gælder det om at finde sin indre racerkører frem. De har en stor indendørsbane med skarpe sving og lange strækninger, hvor speederen kan komme helt i bund. Der er også en mini racerbane, shuffleboard og musikquiz.

Vi har stedet helt for os selv denne dag, og I kan se frem til masser af fart, konkurrencer og hygge.

Transport: Der er mulighed for at køre med bus, eller man kan vælge at køre selv. Vi har opsamlingssteder med bus i Odense, Ringsted og Køge Nord. Du skal selv komme hen til opsamlingsstederne.

#2  Friluftscenter Sprækkebjerg (Jylland)

Eventet i Friluftscenter Sprækkebjerg er tiltænkt deltagere, som bor i Jylland.

Kort om dagen: Turen går til Friluftscenter Sprækkebjerg i Hammel nord for Aarhus og her skal vi spille fodboldgolf og hjælpe hinanden igennem en stor og sjov forhindringsbane. Det er en tidligere militærtræningsbane, så I kan godt glæde jer.

Det bliver sjovt og udfordrende, og vi kommer kun igennem banen ved at hjælpe hinanden. Vi skal være ude det meste af dagen, så det er på med det praktiske tøj, der kan tåle at blive beskidt.

Transport: Der er mulighed for at køre med bus, eller man kan vælge at køre selv. Vi har opsamlingssteder med bus i Aalbortg, Viborg, Herning, Silkeborg, Kolding, Vejle og Aarhus. Du skal selv komme hen til opsamlingsstederne.