Du kan gøre en forskel for udsatte børn, unge og voksne
Bliv frivillig i et af Blå Kors Danmarks sociale tilbud som væresteder, botilbud, Barnets Blå Hus og familienetværk eller i vores genbrugsbutikker.
Bliv en del af et meningsfuldt fællesskab
Blå Kors Danmark har i dag omkring 3.700 frivillige, som hjælper til og gør en kæmpe forskel i genbrugsbutikker, på væresteder, i Barnets Blå Hus, familienetværk, økonomisk rådgivning m.m.
De frivillige bærer Blå Kors med engagement, tid og arbejdskraft.
Vores indsats er mangfoldig og afhængig af gode menneskers frivillige arbejde.
For eksempel er det en frivillig, du møder bag disken i Blå Kors' genbrugsbutikker, og en frivillig, du får i røret, når du ringer til vores telefonrådgivning. Frivillige hjælper også til med spilaftener og madlavning på værestederne.

Som frivillig får du:
Udbygget dit netværk
Udviklet din faglige kunnen, samtidig med at du bliver bedre til at samarbejde med mennesker med forskellig baggrund og problemer
Mulighed for at komme på kurser og tilegne dig viden om for eksempel konflikthåndtering og samtaleteknik. På frivilligkonferencen tilbydes der hvert år 10-15 forskellige seminarer med forskellige fagpersoner
Som frivillig i genbrug kan du få undervisning i bl.a. hjemmesideredigering, kundepleje, sammensætning af farver og indretning
Mulighed for at vise dit engagement i samfundet på dit CV.

Her kan du blive frivillig i Blå Kors
Bliv frivillig i en genbrugsbutik
Som frivillig i Blå Kors Genbrug møder du nye mennesker og bruger dine kompetencer til at gøre en forskel for udsatte børn og deres familier.
Bliv frivillig på værested eller botilbud
På væresteder og botilbud yder de frivillige hjælp, omsorg og nærvær overfor ensomme eller sårbare mennesker, der har behov for det.
Bliv frivillig i vores økonomiske rådgivning
I vores økonomiske rådgivning arbejder vi for at lette hverdagen for mennesker, der er tynget af økonomiske udfordringer. Som frivillig kan du hjælpe dem med at få skabt overblik og få styr på deres gæld.

Andre frivilligopgaver
På webshoppen, www.lidtsmartere.dk, kan du som frivillig blandt andet arbejde med salg, billedredigering, opstilling af annoncer og meget mere. Der er rig mulighed for at dygtiggøre sig inden for it.
Her sidder du med anonym telefonrådgivning. Som alkoholrådgiver skal du være parat til at lytte og hjælpe brugerne med at handle og komme videre. Som rådgiver på Den Blå Linje har du en faglig baggrund for rådgivningsarbejdet, fordi du tidligere har været ansat hos Blå Kors, er uddannet sygeplejerske eller har anden relevant erhvervserfaring. Hvert halve år er rådgiverne på kursus for at lære nyt og dele erfaringer. Læs mere.
For at sikre god ledelse af vores væresteder, botilbud, behandlingssteder og rådgivninger har vi brug for dygtige og engagerede frivillige.
Blå Kors Danmark forventer af sine bestyrelsesmedlemmer, at de...
- deler Blå Kors Danmarks menneske- og diakonisyn
- efterhånden gør sig bekendt med institutionens/aktivitetens arbejde
- gør sig bekendt med institutionens/aktivitetens vedtægtsmæssige grundlag
- forpligter sig på at forholde sig i overensstemmelse med institutionens/aktivitetens og Blå Kors Danmarks vedtægter
- forpligter sig på at overholde reglerne om tavshedspligt
- forpligter sig på at overholde reglerne om habilitet
- gør sig bekendt med det faste personale på institutionen/aktiviteten bl.a. ved deltagelse i åbne arrangementer på institutionen/aktiviteten
- helhjertet kan stå som repræsentanter for institutionen/aktiviteten over for offentligheden, samarbejdspartnere og brugere/beboere
- deltager i mindst 3 af de 4 årlige bestyrelsesmøder
- forbereder sig til møderne
- deltager i det årlige bestyrelseskursus, om muligt også i landsmødet
- efterhånden gør sig bekendt med Blå Kors Danmarks arbejde, formål og værdigrundlag
- bestyrelsesmedlemmer modtager Blå Kors Bladet og andet informationsmateriale, herunder invitationer til Blå Kors-arrangementer
Er du interesseret og vil vide mere, så ring til Blå Kors Danmark, tlf. 86 81 15 00
- Chatrådgiver eller terapeut ungerådgivningen TUBA.
- Familienetværket, som et et socialt fællesskab for sårbare familier.
- Efterværn, altså kigge efter mennesker, som f.eks. ikke længere bor i botilbud
- Tage imod og hjælpe alkoholramte og deres familier
- Besøgstjeneste
- Bygningsvedligeholdelse og pedelopgaver i Blå Kors' bygninger
- Hjælp til ekspedition andre steder