Giv udsatte børn og unge gode ferieoplevelser

I samarbejde med dagligvarekæden Lidl kan du nu købe en særlig mulepose i alle Blå Kors' genbrugsbutikker i Blå Kors Webshop, som støtter arbejdet med at hjælpe udsatte børn og unge. 

Pengene fra salget af muleposerne går ubeskåret til Blå Kors Danmarks ferielejre. 

Alle muleposerne er doneret af Lidl, som er en af de stolte sponsorer af vores ferielejre. 

Få nyheder om børn, unge og voksne i din indbakke

Hold dig opdateret om Blå Kors Danmarks sociale arbejde med at hjælpe udsatte børn, unge og voksne og få nyt om vores genbrugsbutikker.

Leo får et pusterum fra hverdagen og nye venner på Blå Kors' ferielejre

Frirum, fællesskab og nye venner

For mange børn og unge er Blå Kors Ferielejre og Stjernestunder lig med frirum, fællesskab og nye venner. Det er det også for 16-årige Leo, som synes, det er dejligt at have noget at se frem til.  

“Jeg har været med på fire sommer- og julelejre. Der er altid rigtig god stemning og masser af søde unge. Vi har det til fælles, at vi alle har det svært, men kommer med forskellige ting, og det gør, at man ikke føler sig udenfor,” siger Leo og fortsætter:

“Jeg elskede det fra starten. Det var lidt skræmmende første gang, fordi der var mange, jeg ikke kendte, men det gik hurtigt over. Alle har det med at blive meget tætte på lejrene. Man føler man har kendt dem i meget længere tid. Man får hurtigt en bedste ven og holder kontakten.”

Det er dejligt at have muligheder, som andre børn også har.

Leo, 16 år og deltager på Blå Kors' ferielejre

Leo har fået flere gode venner gennem ferielejrene, som hun snakker med løbende, og som hun glæder sig til at gense næste gang, det er lejrtid.  Der kan være lidt lang tid mellem sommer- og juleferien, hvor ferielejrene finder sted, så hun er glad for at være blevet en del af Blå Kors Stjernestunder, som er et gratis tilbud om aktiviteter og fællesskab for børn og unge mellem lejrene.

I Stjernestunder mødes Leo seks gange om året sammen med andre unge mellem 13 og 18 år i København. De tager på ture og laver forskellige hyggelige aktiviteter, som arrangeres af frivillige voksne.  

“De voksne er altid klar på at lytte og lave ting med os. Det er så fedt. De voksne finder på alle mulige spontane ting.”

Leo husker blandt andet tilbage på en tur i Tivoli, en klatretur og andre gode minder, som er rare at gemme på.  Hun glæder sig allerede til næste gang, de mødes i Stjernestunder, hvor de skal på museumsbesøg. Tilbud som Ferielejre og Stjernestunder er med til at give hende en følelse af at høre til og giver hende oplevelser, hun ellers ikke ville have fået, fortæller hun:

“Det er dejligt at have muligheder, som andre børn også har. Det kan være svært at se sine venner få noget, man ikke selv får. Her skal jeg ikke tænke på penge og føle mig anderledes.” 

Find nærmeste Blå Kors Genbrug