Velkommen til dig
Vi vil gerne invitere dig til at komme forbi Blå Kors Genbrug på Ringvej 1G i Thisted til en snak om, hvad genbrug er, hvordan man kan være frivillig og til sidst en rundtur på vores lager og i genbrugsbutikken.
Det hele foregår tirsdag den 29. april kl. 13-14, og vi vil glæde os til at møde dig og måske blive kollega med dig. Kom forbi og mærk stemningen og find ud af, om du og vi er et godt match.
Det kræver ikke tilmelding.



Bliv en del af et godt fællesskab
Vi er ca. 35 frivillige medarbejdere i Blå Kors Genbrug i Thisted. Vi elsker alle at komme på arbejde, fordi vi har et godt fællesskab og har det sjovt sammen – for os er det vigtigt. Nogle kan give få timer, andre mange, men vi bidrager alle til at have en lækker genbrugsbutik med mange varer og kunder.
Vi mangler dig
Lige nu mangler vi frivillige medarbejdere i flere afdelinger, og måske er der et af stederne, der passer til dig. Man behøver ikke vide det på forhånd, for vi laver altid en stille introduktion og oplæring, hvor man bliver klogere på, hvad der passer til en. Det kunne fx være:
- Legetøj
- Tøj
- Brugskunst og køkkenudstyr
- Hus og have
- Møbler
- Lager
- Ved kassen
- Chauffører
- Sociale medier
Vi glæder os til at møde dig tirsdag den 29. april kl. 13-14 på Ringvej 1G i Thisted.
Hvis du ikke har mulighed for at være med den 29. april, kan du hver tirsdag spørge efter Marie, som kan fortælle mere om det at være frivillig i vores genbrugsbutik.