Har du mistet overblikket over din økonomi?

Og har du brug for hjælp til at få styr på gæld og regninger? Så har du mulighed for at få gratis og uafhængig økonomisk rådgivning hos Blå Kors. Rådgivningen foregår i al fortrolighed. 

Tilbuddet er til dig, som har lav indkomst, lavt rådighedsbeløb, stor gæld og er over 18 år. Vi har et hold af dygtige, frivillige rådgivere, som kan hjælpe dig på godt på vej. 

Her kan du få gratis økonomisk rådgivning

Blå Kors Danmark tilbyder økonomisk rådgivning i Herning, Silkeborg og Aars i tilknytning til en række af vores aktiviteter i disse byer:

Når du har ansøgt om hjælp til din økonomi, vil vi vende tilbage til dig hurtigst muligt. Du skal dog påregne ventetid på at få økonomisk rådgivning. 

pia barnets blaa hus vesthimmerland.jpeg

Sådan kan vi hjælpe dig med din økonomi

I Blå Kors' økonomiske rådgivning vil vi gerne hjælpe dig gennem personlige rådgivningsforløb, hvor vi får skabt overblik i din økonomi. Det handler om dine behov og ønsker. 

Vi kan blandt andet hjælpe dig med at:

  • Skabe overblik over din økonomi
  • Udarbejde et budget over dine indtægter og udgifter
  • Udarbejde en oversigt over din gæld
  • Kontakte kreditorer, bank, Skat mv.
  • Prioritere dine udgifter, hvis ikke der er penge til det hele
  • Give idéer til en bedre udnyttelse af dit rådighedsbeløb
  • Give værktøjer og kompetencer til at styre din egen økonomi
peter er frivillig i økonomisk rådgivning

Bliv frivillig i vores økonomiske rådgivning

Som frivillig i Blå Kors' økonomiske rådgivning, kan du gøre en stor forskel for mennesker, som ofte er i en meget svær økonomisk situation. 

Du kan være frivillig på forskellige måder:

- Økonomisk rådgiver 

- Koordinator

- Underviser

Har du brug for økonomisk rådgivning andre steder i landet?

Blå Kors Danmarks økonomisk rådgivning er en del af Den Nationale Vidensfunktions rådgivningstilbud. Du kan finde en oversigt over tilbud på landsplan her.

oversigt over tilbud

De var virkelig søde og hjælpsomme og gode til at lytte. Der er ingen løftede pegefingre eller skæld ud. De hjælper bare,

Pia, som tidligere har fået økonomisk rådgivning gennem Blå Kors

Fem gode råd til at få styr på din økonomi

Vi har samlet en række gode råd til, hvad du selv kan gøre.
Læs mere

Om Blå Kors Danmarks økonomiske rådgivning

Økonomisk Rådgivning er forankret i Blå Kors Danmark, hvor den centrale projektleder er ansat. Projektlederen refererer til Blå Kors Danmarks generalsekretær.

Projektlederen er ansvarlig for den løbende drift af projektet og fungerer som faglig leder for de lokale frivilligkoordinatorer.

Frivilligkoordinatorerne står for koordinering af indsatsen lokalt og fungerer som arbejdsleder for de frivillige rådgivere. Det er også den lokale koordinator, som ansætter nye frivillige og sikrer oplæring, gennemgang af retningslinjer mv. Ligeledes er det koordinatoren som visiterer borgere til et forløb ud fra ansøgningen.

De frivillige rådgiverne arbejder sammen i teams.

blå kors

Kontakt Blå Kors Danmarks økonomiske rådgivning

Har du spørgsmål om, hvordan vi kan hjælpe eller er du interesseret i at høre mere om, hvordan man kan blive frivillig? Så ring eller skriv til projektleder Karen Klemmed Hviid på 23 33 44 65 eller kkh@blaakors.dk.

Karen Klemmed Hviid

  • Diakoni- og frivilligkonsulent 
  • Projektleder Økonomisk rådgivning

Tlf.: 23 33 44 65

Send e-mail
karen

Blå Kors Danmark udfører økonomisk rådgivning på baggrund af kvalitetsmodellen for vederlagsfri og frivillig økonomi- og gældsrådgivning udarbejdet af Den Nationale Vidensfunktion. Find vores kvalitetsmodel her.