Døgnbehandling til unge med ADHD/ASF og forbrug af alkohol eller stoffer

Her kan du som sagsbehandler eller socialrådgiver danne dig et overblik over Bølgebos tilbud, og hvad du kan forvente af et fremtidigt samarbejde

Bølgebo er godkendt til SL § 66 stk. 1 nr. 6 og § 107.Målgruppen er unge mennesker mellem 14 og 22 år, der er kendetegnet ved at kæmpe med omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelse, ADHD, kriminalitetstruet, ol. Herudover har den unge haft udfordringer med et forbrug af euforiserende stoffer og/eller alkohol.

Bølgebo er beliggende lige ned til Mariager fjord på det det historiske område, Dania, der er er præget af de fine, gule embedsboliger, der tidligere hørte til den gamle cementfabrik.

Vi benytter naturen som en integreret del af vores tilbud bl.a. i forbindelse med rusmiddelbehandling, hvor der både tilbydes individuelle samtaler og gruppeterapi.

Vi yder en høj, tværfaglig indsats med en medarbejderstab bestående af uddannede pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og rusmiddelbehandlere.

Her er stor fokus på udvikling og fastholdelse af en høj faglighed. Derfor modtager alle medarbejdere løbende ekstern supervision, med udgangspunkt i vores overordnede faglige tilgange, som er KRAP og LA2. Desuden arbejdes der med neuropædagogik og MI.

Særligt for Bølgebo er, at vi har eget beskæftigelsestilbud, hvor den unge tilbydes et tilpasset beskæftigelsestilbud. Herudover har vi et tæt samarbejde med folkeskole/specialskole og STU i nærområdet. Vi samarbejder desuden med eksterne aktører som Børnehusnord, BRUS tilbud og Børne- og ungdomspsykiatrien.
 

Bølgebo tilbyder et helhedsorienteret ophold til unge §66 og §107

Målgruppen er børn og unge i alderen 14-22 år, som er udfordret af omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelse, ADHD, kriminalitetstruede, eller lignende, og som har deraf følgende udfordringer i forhold til at bo hjemme, og hvor anbringelse uden for hjemmet i et miljøterapeutisk socialpædagogisk tilbud vurderes at være det bedste.

Forløbsmodellen:

På Bølgebo er målet at hjælpe den unge til at finde fodfæste i tilværelsen. Det gør vi ud fra to overordnede spor:

  1. Lær at leve det gode liv. Dette spor tager udgangspunkt i vores faglige idegrundlags første del. Det betyder overordnet set, at den unge skal lære at træffe gode valg for sig selv, tro på sig selv, holde af sig selv, være sammen med andre på en god måde, få venner. I det hele taget, at lære at mestre tilværelsen. Det er individuelt hvilke særlige fokusområder den enkelte har. Men til eksempel kan der nævnes indsatser i relation til ADL, døgnrytme, sund fritid, fastholdelse af rusfrihed mm. Sideløbende hermed tilbydes alle vores unge terapeutiske forløb ved vores egen misbrugsbehandler.
  2. Uddannelse og arbejde. Dette spor tager udgangspunkt i vores faglige idégrundlags anden del. Som en integreret del af indsatsen, arbejdes der målrettet mod, at den unge på sigt skal finde sin rette hylde i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Alle vores unge skal ave noget meningsfuld og betydningsfuldt at stå op til hver morgen. Enten skole, uddannelse eller beskæftigelse. De fleste af vores unge frekventerer efter endt skolegang vores beskæftigelsesværksted Bølgeværket, hvor man kan prøve kræfter med forskellige erhvervsfaglige discipliner. Ud fra interesse kan den enkelte unge således nærme sig en afklaring af hvilken erhvervsfaglig retning han eller hun ønsker at gå i enten uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.

I takt med, at vores unge udvikler sig i løbet af sit ophold hos os, tilpasses indsatsen i samarbejde med myndighed og evt. pårørende. I takt med at den gode udvikling indfinder sig, udfordrer vi langsomt vores unge til at stå mere og mere på egne ben, for til sidst helt at slippe vores unge.

forløbsmodel bølgebo

Takster:

Vores takstsystem afspejler denne udvikling. Den endelig takst er således afhængig af, hvor den enkelte unge befinder sig henne i sin udvikling, samt i hvilket omfang Bølgebryderne skal facilitere den uddannelses- og/eller erhvervsrettede indsats.

Timepris ved tilkøb af særlige indsatser.

Herunder facilitering af fasemodellens fase 1, 2, 4 og 5. 

Paragraf: §66 og 107

Takst: Kr457,-/time

Takst i alt fratrukket refusion for indirekte moms: 418,81/time

 

Fasemodellens fase 3 spor 1:

Taksten dækker opholdsbetaling og miljøterapeutisk behandling på botilbuddet. Mulighed for beskæftigelse  på afd. Bølgeværket i op til 8 t/u er inkluderet. Det forudsættes, at der arbejdes med at skabe eller fastholde meningsfuld beskæftigelse og/eller skole/uddannelse i dagtimerne. 

Paragraf: §66 og 107

Takst 3: Kr. 3.934,-/døgn

Takst i alt fratrukket refusion for indirekte moms: 3950,51/døgn

 

Fasemodellens fase 3 spor 1 samt deltids spor 2:

Taksten dækker opholdsbetaling og miljøterapeutisk behandling på botilbuddet. Desuden dækker taksten Bølgebryderens facilitering af spor 2 i op til 17 t/u. 

Paragraf: §66 og 107

Takst 2: Kr 4.335,-/døgn

Takst i alt fratrukket refusion for indirekte moms: 4353,10/døgn

 

Fasemodellens fase 3 spor 1 samt fuldtids spor 2:

Taksten dækker opholdsbetaling og miljøterapeutisk behandling på botilbuddet. Desuden dækker taksten Bølgebryderens facilitering af spor 2 i op til 25 t/u. 

Paragraf: §66 og 107

Takst 1: Kr 4.736,-/døgn

Takst i alt fratrukket refusion for indirekte moms: 4755,69/døgn

Læs mere om vores øvrige tilbud:

Bølgegården

Bølgegården er et rusfrit døgntilbud med 12 pladser til aldersgruppen 18-35 år.

Læs mere
bølgegården

Ungehuset

Ungehuset er et rusfrit døgntilbud med 12 pladser til aldersgruppen 18-35 år.

Læs mere
ungehuset arden

Bølgeværket

Bølgeværket er Bølgebrydernes beskæftigelsestilbud med bl.a. forskellige værksteder.

Læs mere
værksted

Kontakt Blå Kors Bølgebo

Bølgebo
Daniavej 52
9550 Mariager
Tlf. 98 58 46 00

Torben Manø
Forstander
Tlf. 21 18 04 46
thm@blaakors.dk 

bølgebryderen