Her på siden finder du fakta om børn, der vokser op i familier med alkoholmisbrug

Ingen mennesker er ens, og ingen mennesker reagerer ens på fx at vokse op i et hjem med alkoholmisbrug. Men statistikkerne giver os alligevel nogle tydelige tal og tendenser på, hvad børn af mennesker med alkoholmisbrug særligt oplever at kæmpe med.

Er du selv barn i en familie med et alkoholmisbrug, eller har du været det, og har du lyst til at snakke med nogle om det, kan du kontakte Barnets Blå Hus eller TUBA, som også tilbyder online rådgivning.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 86 81 15 00 eller bkd@blaakors.dk, hvis du har spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her på siden.

Hvor mange børn vokser op i familier med alkoholmisbrug?

  • 109.000 børn fra 0-18 år vokser op i familier med alkoholmisbrug
  • 181.000 19-35-årige siger, at de er vokset op i en familie med alkoholmisbrug
  • 329.000 over 35 år siger, at de er vokset op i en familie med alkoholmisbrug
  • 632.000 danskere lever lige nu i eller er vokset op i en familie med alkoholmisbrug

Hvad er konsekvenserne for børn i familier med alkoholmisbrug? 

  • 2½ gange større risiko for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling
  • 3½ gange større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet
  • Dobbelt så stor risiko for at forsøge selvmord
  • 8 gange så stor risiko for at opleve vold i hjemmet
  • 40 % har symptomer på belastning
  • 50 % klarer sig som andre børn

Hvilke konsekvenser ses for voksne børn fra familier med alkoholmisbrug?

  • Ca. en tredjedel af alle børn, der vokser op i hjem med alkoholmisbrug, udvikler selv et misbrug som voksen
  • Ca. en tredjedel oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser
  • Ca. 40 % af personer i alkoholbehandling er vokset op med forældre, der drak
  • Voksne børn til en alkoholmisbruger har en brugsrate af sundhedssystemet, som er op til fire gange større end almenbefolkningen

Hvis børn har en mor med en alkoholrelateret diagnose, har de i sammenligning med andre børn:

  • Dobbelt så stor dødelighed ved 27-års alderen i forhold til andre børn
  • Tre gange så stor risiko for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling
  • Tre gange så stor risiko for at blive anbragt uden for hjemmet
  • 2½ gange større risiko for at forsøge selvmord

Der sidder i gennemsnit to børn i hver skoleklasse, der vokser op i en familie med alkoholmisbrug

unge

Vil du vide mere om børn i alkoholfamilier?

På www.tuba.dk finder du en række informationer og materialer om børn i alkoholfamilier – herunder også forskning lavet i regi af TUBA, som er Blå Kors’ tilbud om terapi og rådgivning til unge, der er børn af alkoholmisbrugere.

Barnets Blå Hus 

I Barnets Blå Hus hjælper vi børn i alderen 0-13, som vokser op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug, og deres familie.

Læs mere her.

Har du brug for hjælp?

Er du selv barn i en familie med et alkoholmisbrug, eller har du været det, og har du lyst til at snakke med nogen om det, kan du kontakte Barnets Blå Hus eller TUBA, som også tilbyder online rådgivning.